I 2014 blev bloggere talerøret for de almene personer til e-commerce verdenen. Bloggere elsker at inspirere andre, skrive om deres hverdag, nye trends, boligindretning, mode, hobbyer og meget mere.

Spørgsmålet er, hvorvidt du skal bruge din tid på at oprette din egen blog og vedligeholde denne, eller du skal forsøge at skabe en kontakt til de eksisterende bloggere indenfor dit forretningsområde.

Jeg har set tal fra danske bloggere med over 100.000 besøgende i måneden. Awwz – en smart markedsføringskanal til sin direkte målgruppe.

Hvordan får jeg mit indhold promoveret igennem en tredjepart, som dermed siger “god” for min forretning og mine produkter?

1. Tilmeld dig affiliate netværker

Den første lavthængende frugt er, at du skal tilmelde dig en række affiliate netværker. Et affiliate netværk består af en række annoncører, som er klar til at promovere din forretning imod en kommission, som du selv vælger. Du skal dog være opmærksom på, at du typisk vil konkurrere om links til din webshop med andre i samme branche. Du skal derfor først kigge de andre partnerprogrammer igennem, før du sætter din kommisionssats. Der findes en lang række forskellige kommisionsmetoder såsom CPA, CPC, CPL, CPM og CPO. Jeg vil ikke gå mere i dybden med det her, men i tilfælde af at du ønsker et affiliate program til en webshop, vil jeg klart anbefale et CPL (cost pr lead), hvor du har muligheden for at sætte en procentsats på eksempelvis 10% af ordreværdien.

Her er en række eksempler på affiliate netværker:
Partner-ads.com
Euroads.dk
Tradedoubler.com
Adservicemedia.dk
Webgains.dk

2. Fokuser på dybde og ikke mængde

Det er vigtigt, at du ikke finder samtlige bloggere indenfor dit forretningsområde, hvorefter du sender en standard mail ud…. Jeg ser og hører desværre ofte dette – stop det!
Du skal i stedet fokusere på en lille gruppe af bloggere, som reelt kan bringe værdi og vigtigst af alt – omsætning. Derudover skal du også vurdere linkkvaliteten, hvilket jeg kommer ind på i et senere afsnit.

Hvis du ikke har kontaktet bloggere endnu, vil jeg anbefale, at du begynder med 2-3 stykker. Du skal ikke fokusere på mængden af bloggere men dybden og kvaliteten!
Jeg har på nuværende tidspunkt (kun) kontakt til 8 tætte bloggere, som vi fodrer med content, billedematerialer samt en opdatering på nye brands og produkter.

Stop med at sende standardmails ud, hvis du opsøger et samarbejde. Det inviterer på ingen måde til et holdbart og bærende samarbejde!

blogger_new

3. Find ud af hvordan du kan hjælpe dem

Du bliver nødt til at give bloggerne noget, FØR du kan modtage noget. Det er essentielt, at du ikke blot skriver en mail, hvor du forespørger et såkaldt ‘samarbejde’, som indebærer, at de skal lave et blogindlæg om dine produkter/webshop, kontra det matcher hendes persona eller blogform. Nu sidder du sikkert tilbage og tænker, hvordan kan jeg hjælpe en blogger? Her er blot et par eksempler, som jeg har praktiseret:

  • Skab en kontakt til en af dine leverandører, som matcher den pågældende blogform. Hvis en blogger kan få foden ind hos et brand/varemærke eller lignende, vil de have muligheden for at kunne komme tættere på ‘godt content’.
  • Hvis du har kontakt til en journalist, som arbejder med jeres fælles forretningsområde, plejer denne forbindelse også at være meget værdifuld.
  • Hjælp dem via dine sociale kanaler. Post et neutralt indlæg eller lignende, hvor bloggeren ikke nævner hverken jer eller en konkurrent. Det skal naturligvis have relevans for jeres følgere! Jeg har kun haft positive oplevelser med dette, hvis du husker, at indholdet, der bliver slået op, ligeledes skal matche jeres følgere.

4. Personligt bånd

Få skabt et personligt bånd – hvordan gør jeg det? Det er meget simpelt. Du inviterer dem på kaffe, øl, the, eller hvad du nu ellers er til 😉
Her skaber du en personligt kontakt, hvor du fortæller om dig selv som person. Fortæl dem personlige ting, som du ville fortælle dine kollegaer. Nu sidder i sikkert tilbage med spørgsmålet – hvorfor? Jeg har erfaret, at hvis denne kontakt etableres, er den næsten ubrydelig. Bloggeren vil efterhånden begynde at betragte jer/dig som mere end blot en samarbejdspartner, hvilket med 98% sikkerhed vil resultere i en masse indlæg og omtale til jeres brand/virksomhed.

Giv dem noget som de ikke kan finde på nettet. Forklar dem om nyheder og trends indenfor området som du har set til messer og lignende. Hjælp dem med ideer til blogindlæg, som IKKE omhandler dig og din forretning.

5. Vurder linkværdi

En af mine foretrukne SEO-værktøjer er ahrefs.com. De har en gratis version, hvor du blandt andet kan måle ahrefs domain rank, som er en scale fra 0-100. Kort fortalt er det en algoritme, som måler, hvor vigtigt domænet er ved at kontrollere antallet og kvaliteten af domænets backlinks. Derefter beregner ahrefs algoritme en score mellem 1 og 100, hvor 100 er det højeste. En rank fra 0-30 betyder, at domænet ikke er populært / dårlig fordeling af links / backlinks uden kvalitet. Det, jeg vil kalde medium og fornuftige links, er kategorien 31-70, som helt sikkert vil kunne mærkes. Slutteligt har vi 71-100, som angiver domæner, der er meget populære og dermed vil være indikatorer for kvalitetlinks. Du skal dog huske på, at diverse blogs har begrænset med backlinks mm., hvilket betyder, at deres rank oftest ikke vil være i nærheden af 50. Her skal du istedet kigge efter, om de har en masse links fra Rusland, Kina eller lignende, som med 100% sikkerhed vil være direkte skadelige for dig.

linkværdi_livingshop.dk

Det er vigtigt at sige, at Google i dag ikke blot fokuserer på linkværdien. De kigger ligeledes på, hvad sitet omhandler. Lad os sige at du sælger møbler og ting til boligen, hvor du er så heldig, at du får et link fra dating.dk (som der sikkert er en god gang linkjuice i). Google vil ikke regne dette link som noget særligt, da der ikke er en forbindelse mellem dating og boligindretning.

6. Faldgruber

Hvor skal du passe på? Jeg har både dårlige og gode erfaringer med deciderede produkthunters, som udelukkende er ude efter, at du skal sende dem en række produkter, hvorefter de skriver om disse. Der er to sider af sagen:

Husk at overholde markedsføringsloven
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i markedsføringsloven, INDEN du begynder at kontakte bloggere. Jeg vil kort ridse et par punkter op, som du skal være opmærksom på:

  1. Gaver: Såfremt du vælger at give gaver/produkter imod et indlæg omhandlende gaven eller blot din forretning, skal dette indlæg betragtes som en købt reklame. Ifølge markedsføringsloven §4: “En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”. Bloggeren skal dermed oplyse, at indlægget er skrevet imod en betaling i form af produkter/gave. I dag er min tese, at kun 5% af alle bloggere og virksomheder overholder netop dette.
  2. Sponsoreret indhold: Såfremt du køber dig til indhold / tekstreklame, skal det fremgå klart og tydeligt, at der er tale om købt indhold.
  3. Affiliate links: Det har altid været interessant at blogge – men det blev pludselig langt mere interessant for det almene menneske, da affiliate links blev mulige. De fleste større bloggere overholder i dag denne betingelse, hvor de skriver en lille note før eller efter deres affiliate links, som markerer, at bloggeren har en økonomisk interesse i produktet.

Generelt har jeg altid bevæget mig lige på kanten af reglerne (shhh). Jeg har dog oplevet, at der, i takt med at affiliate blev mere populært, blev en stigende interesse for disse kanter og ulovligheder. Tænk dig om.

Jeg hader selv at læse luderjournalistik.

Hvis du overholder markedsføringsloven – vil det så blive opfattet som spam?

7. Tracking er alfa omega

Såfremt du indgår et decideret samarbejde med en række bloggere, skal du have taget stilling til, hvorvidt de skal/kan benytte affiliate links samtidig med en betaling igennem produkter/merchandise/cold cash.
Det er essentielt for dig, at du kan tracke dine resultater, og hvorvidt din ROI (return of investment) er fornuftig.

Det optimale setup vil være, at du benytter UTM-links, hvormed du vil kunne tracke fra a til z:
Google UTM links

Skærmbillede 2015-02-08 kl. 19.03.26

 

Du kan enten sætte bloggeren ind i, hvordan hun/han skal lave disse links eller alternativt sende de links, som skal bruges direkte til bloggeren. Det er dog utopi at tro, at denne løsning vil kunne implementeres med alle dine samarbejdspartnere. Derudover vil det også mindst bloggeren agilitet. Jeg vil dog stadigvæk forsøge at få dette implementeret, hvis det er en aftale, som involverer et økonomisk beløb imod et blogpost.

8. Spot nye bloggere

Det bedste tip er helt klart, at du skal spotte bloggerne, FØR de bliver store og får mange besøgende. Hvordan gør jeg det?
1. Du skal generelt følge med på de sociale kanaler, hvor din målgruppe er tilstede.
2. Spot godt indhold. Kig efter bloggere som gør sig umage med deres indlæg.

Lav en liste over potentielle nye bloggere – følg dem på deres sociale kanaler. Læs deres blogindlæg den første måned de er på listen, hvor du giver dem en rating fra 1-10 efter hvert indlæg.
I slutningen af måneden skal du kigge på denne liste, hvor du giver dem en samlet rating. Hvis den overstiger din limit, skal du tage kontakt til dem, hvor du præsenterer din virksomhed og fortæller dem, at du har fulgt dem igennem den seneste tid, og du synes, deres indlæg er meget interessante og spændende læsning. Du vil meget gerne spørge, om de kunne være interesserede i en kop kaffe eller en snak i telefonen.

Spot små som store bloggere som linker til dig – uden i har en decideret samarbejdsaftale. Der findes en lang række tools til at tracke indgående links til dit domæne eller en mention af jeres brand navn.
Jeg nævner blot dem, jeg bruger her:

1. Mention
Med Mention kan du opsætte såkaldte alerts på dit brand, relevante søgetermer i din branche eller din konkurrents brand (sneaky mode). Derudover kan du opsætte det til sprogversioner, så den eksempelvis kun viser danske resultater.

Jeg har selv brugt Mention det sidste års tid, hvor jeg har været utrolig glad for toolet og den udvikling, det løbende har taget. Det er et online tool med deres egen applikation, så du kan hente det ned som program til computeren (smooth).
Skærmbillede 2015-02-09 kl. 13.49.42

2.Google Alert
Googles version af Mention, som langt fra er ligeså avanceret eller pålidelig (min personlige mening).
Skærmbillede 2015-02-09 kl. 13.41.01

3. Talk Walker
Ligeledes et avanceret mentiontool som også kan anbefales til at spotte mentions af brand eller konkurrenter.

Skærmbillede 2015-02-09 kl. 13.58.06
Det er vigtigt, at du får sat et mention af dit brandnavn, da jeg ofte oplever, at der ikke bliver linket, selvom jeres brandnavn bliver nævnt. Lige nu er det en smule off-topic, men i forhold til din linkbuilding er det super vigtigt, at du får disse mentions til at linke til din hjemmeside. Sæt derfor mention alerts op på:
– Brandnavn
– Konkurrenters brandnavne
– Relevante keywords i dit domæne

Sørg for at følge op på mentions.

illustration-download-book
Get access to 85% of my hottest marketing hacks
Emil Kristensen Mit navn er Emil Kristenesn og jeg er til dagligt CMO og co-founder af Sleeknote. Sleeknote hjælper dagligt JYSK, Nordea, Berlingske, Coop, Hummel, 3 XL-byg, Matas og +900 andre virksomheder med at skabe flere leads fra deres website. Jeg er 24-7-365 online nørd, som elsker email marketing, start-ups, kpi’er og online trends. Slutteligt holder jeg foredrag, underviser og rådgiver i email markedsføring og leadgenering.
  • Christian Jensen

    Spændende indlæg! Jeg har bogmærket den til senere brug :-)

    Jeg prøver personligt også http://socialmention.com/ til at overvåge sociale medier.

  • Hej Emil.

    Det er helt klart et spændende indlæg om bloggermarkedsføring du kommer med her. Gode punkter. Den vigtigste faktor, som jeg ser det, er dit punkt nr. 4.

    Jeg er helt sikker på, at du ikke har ment det ordret, men jeg læser dette punkt, som en måde hvorpå, at man kan skabe en ‘falsk’ tillid til bloggeren, helt uden, at lægge noget i det – andet end ‘personlige oplysninger’ der kan skabe tilliden – “for det er blot ens arbejde”…

    Jeg læser den helt sikkert forkert, men det er måske blot vigtigt og understrege, at man som virksomhed, SELVFØLGELIG også har en reel interesse i bloggeren, som dog i første omgang bunder i et ønske om et samarbejde – og forhåbentligt en win/win situation.

    God læsning. Din blog er tilføjet til min reader :-))

    • Emil Kristensen

      Hej Christoffer,

      Mange tak for din kommentar og feedback.
      Selvfølgelig. Det er sat meget på kanten af realiteten fra min side! Du vil altid have fælles interessepunkter og en reel interesse i bloggeren både personligt og som virksomhed. Som du selv nævner er det en win/win situation, hvor punkt 4 blot er reminder om, at hvis du virkelig vil have dybt og længere samarbejde er et personligt bånd det ultimative.

      Jeg er super glad for at høre, at du har tilføjet det til din reader 😉 Jeg håber ikke, at jeg skuffer dig.